Om Casa Chaos

Hej og velkommen til.

Casa Chaos er tænkt som din blog, for alle der har lyst til at være med.
Kvinder og mænd der tænker både ind og ud af boksen, midt i en travl hverdag.
Dit finurlige. tankevækkende fristed, hvor fællesnævneren er fritænkere, som kreativt søger og meget gerne deler tanker, hjernespind, refleksion og vanvid fundamenteret i, at skabe sjov og ballade. 
Her kan deles og tages imod gode råd, tips og ideer, som kan få hverdagen til at lyse op og skabe et forhåbentligt mere fuldendt, lidt mere fabelagtigt, men uden tvivl meget sjovere rum, at befinde sig i.

Bag Casa Chaos står der, måske noget usædvanligt, 2 bloggere...

Og nu sidder du måske og tænker;
'Hvordan i al verden bliver de 2 enige om indhold, layout og emner på bloggen?'
Svaret til det spørgsmål er egentlig ganske snorlige og helt enkelt;
Vi giver rum til individualisme - fordi vi  har en opfattelse af, at individualisme skaber refleksion, innovation og kreativitet.
Med andre ord så syntes vi, at det er vældig lærerigt og meget givende, når man respektfuldt griber sine medmenneskers bolde, og derved kan være med til, at skabe samspil og medspil uden at ensrette.

Med  Casa Chaos vil vi gerne gøre vores til, at give plads til skøre, skæve og muntre indfald, som kan sprede flere smil, lys, lyst og håb i en travl hverdag.
Som en sidegevinst risikerer du, at blive lidt klogere på dine medmennesker, dine børn, dine forældre, dine kollegaer og på livet som en helhed.
Vi tror nemlig på, at de fleste mennesker bliver klogere, når vi deler tanker, ideer og indfald samtidig med, at vi giver plads til hinandens individualitet.

Individualisme er en gave ~ Også på bloggen.

Mange finurlige, respektfulde og kærlige tanker fra,

CAS & KAO



  

0 kommentarer :

Send en kommentar