Partner med niveau

Er jeg den eneste der finder konceptet 'Partner med niveau' direkte uappetitligt og ækelt?
Nej, måske var det en pænt åndet måde at starte på, for det kender jeg jo egentlig godt svaret på!

Jeg ved udmærket, at der i min nærmeste kreds ikke findes en eneste person, der finder det koncept menneskeligt værdigt - der er ingen af mine yndlingsvæsener der kunne finde på, at lave en udspekuleret afkrydsning på en bestillingsseddel over menneskelige træk og kompetencer, for at finde en at holde af og om! Og heldigvis for det!
Og hvor klamt er det ikke også lige??

Forestil jeg lige scenariet... En kvinde/mand ringer efter pizza (nå nej, ringer efter en partner) og sidder klar med sin bestillingsseddel...
- 'Goddag, jeg vil gerne bestille en partner!'
-'Ja, så'gerne!, skal vi starte med køn og udseende?' (så langt, så godt - den fælde går vi også i, ude i virkeligheden - ja, man tør vel næsten vove og påstå, at det er de egenskaber vi har at gå efter, i den virkelige verden, og som rent faktisk er de kompetencer som naturen har givet os, at vælge hinanden ud fra.)
-'Jamen, så sætter jeg X i det modsatte køn af mig selv og X i Guddommelig lækker med verdens mindste mås, god tandhygiejne, charme, selvtillid og lækkert hår!' (og skider i øvrigt højt og flot på, om jeg selv lever op til mine egne krav!)
-'Og så gider jeg kun at være sammen med mennesker der har en højere akademisk uddannelse, så X i et eller andet der giver mange penge efter endt studie!'
-'Den partner jeg vil have, må for øvrigt ikke have været ked af det, inden for det sidste år!!' (for det skal man nemlig også slå X'er omkring - følelser!!)

 

Der er mange ting omkring konceptet 'Partner med niveau' der oser langt væk af mangelfuld, medmenneskelig omtanke. Der er ikke plads til de fejl, hvor erfaringerne efterfølgende fejlene, ofte gør os til bedre mennesker, hvis vi skal vælges som partner, af en af konceptets medlemmer - skulle man nu få lyst til at prøve sin lykke ad den gustne sti. (Næppe!... læs; Aldrig!)

I virkeligheden syntes jeg, at det er synd for medlemmerne, at de sætter sig selv så højt op på deres skrøbelige, meget kunstigt fremkommet piedestaler, helt deroppe i et niveau hvor langt de fleste må regne med aldrig at kunne nås. Deroppe hvor de ikke længere er i stand til at se det smukke i det der foregår i det niveau, hvor mennesker har begge ben plantet på jorden, og hvor der er plads til, ikke konstant at skulle være perfekt.
Hvor det ikke spiller nogen rolle, hvilket job dine medmennesker har og hvor mange penge de sætter i banken. Her, hvor det er tilladt at være ked af det, og hvor vi hjælper hinanden til at komme ovenpå igen...
Nu skriver jeg 'ovenpå' - med det mener jeg jo selvfølgelig ikke ovenpå piedestalen, for hvem har lyst til at være der?

Når jeg tænker på de mennesker der vælger at frekventerer 'Partner med niveau', så må jeg indrømme, at jeg får ondt af dem!!
Tænk at gå så langt, at man tør lade sig snyde for det, der kunne vise sig at være sit livs kærlighed. Kun fordi man har næsen så højt i sky, at man aldrig ville se til lagerarbejderen eller skraldemandens side, uden at vide om man rent faktisk havde en masse andet til fælles end lige netop jobstatus.
Og tænk at vælge mennesker fra med et X, fordi de har været kede af det inden for det sidste år - eller vælge dem til med et andet X fordi de fortæller at de har 'grinet' indenfor den seneste uge!!
Hvad gør de medlemmer så, hvis den samme person har tilladt sig at slå X i både at have været ked af det OG grinet inden for en uge????
Eller sagt med andre ord;
Hvad gør medlemmerne af 'Partner med niveau' når der er nogen der har sat X i 'MENNESKELIG'???

KAO