Ja, undskyld I er åbne... Eller rettere sagt; Undskyld hvis vi kom til, at købe smådele af jeres selvbestaltede omskrivning, af 'Kejserens nye klæder'.
Altså, der sker ting omkring mig, som jeg virkelig forsøger på bedste beskub at coope med - meget længe og i oceaner af tid, før jeg må gi' fortabt og erkende at jeg ikke fatter hverken budskab, undertone, trend eller tendens i visse sager.
Ok! Man tager en hat... Eller vent! Man tager en excentrisk designer og døber ham Karl Oscar, bare for at være sikker på, at det kommer til at lyde af lidt på podiet.
Og nu kommer så hatten ind på catwalken. Her er det af yderste vigtighed¨, at hovedet der bærer hatten, er godkendt af Karl Oscar.
Allerede nu begynder vi at tænke, at hatten mindst må være fremelsket af en afdød kæleøgle som Karl Oscar må have haft et særligt, kærligt forhold til og som han derfor kun ønsker at stede til hvile, i en særlig udvalgt kendisparyk som kun han kan stå inde for.
Og man forstår ham jo så godt. Der er jo ingen af os der kunne drømme om. at lade vores kæleøgler begramse af Hr. og Fru Danmark i den bedste sendetid....?
Nu forholder det sig bare sådan, at hatten IKKE er fremstillet af Karl Oscars forgangne kæleøgle.
Det er en helt ualmindelig, almindelig baseball cap der uden at sige for meget (eller for lidt) vel sagtens kunne være udført af en masseproducerende maskine der ikke lavede andet 24/7 og som spyttede kysen direkte over i en broderingscomputer der sørgede for at høvle fronten ind i 2 dobbelt V'er således, at det virkelig syner af... syner af.... bum bum bum... Ja, i hvert fald syner af mindst det samme, som alle andre baseball kyser der ligeledes er syet stramaj på.
Det tror jeg faktisk godt selv Karl Oscar var klar over, hvilket så har sendt ham en tur i workshop med overvejelserne af, hvordan dælern han så kunne promoverer sit produkt, som folket ellers ligeså godt kunne lægge deres sparepenge for, ovre hos H&M.
Så Karl Oscar fandt på, at HAN skal bestemme hvem der må tage hans design på og vise sig i offentligheden. Nå da! Og her ser vi så et billede af Karl Oscar, 5år og pandehår.
Jeg er i al den hurlumhej som Karl Oscar har fået skabt omkring sine hatte og andet kluns, kommet til at drage paralleller til H.C Andersens eventyr om Kejseren der fik besøg af 2 skræddere.
De kunne lidt det samme som Karl Oscar, bare i den omvendte verden. De fortalte Kejseren og hele folket hvilke fortræffelige klæder de havde syet til Kejseren, imens de lod staklen vandrer byens gader tynde, i en catwalk kun iført bar røv og dolk.
Men ingen turde sige noget, for det var jo Kejseren!
Det var det rene snyd, en popularitet spundet af det pureste opspind og snobberi.
Historien med Karl Oscars hatte er lidt mere snedig, for han vil formentlig gerne have at hans produkter bliver købt. Jo, jo produkterne er en realitet, bevares! Og de koster rigeligt.
Problemstillingen her er, at når du først har købt hatten, må du under ingen omstændigheder vise dig i offentlighed med hovedet pakket ind i den - og det til trods for at du ganske givet har betalt ågerpriser for den reklame-stramaj der nu sidder i din høje pande... Egentligt lidt pjattet ikke sandt Karl Oscar?
Jeg mener, det er da pænt dyrebare reklame kroner du insisterer på skal blive inden døre og derved gå tabt.
Alligevel må jeg tilstå - det ER altså et snedigt træk fra Karl Oscars side.
Tænk engang at være så 'stor' i sin egen dam, at man rydder forsiden på Ekstra Bladet.
Bladet der i øvrigt var så frække at købe 10 stramaj hatte og dele dem ud. På gaden! Til folket!
Uden at have tjekket med Karl Oscar, om den del af folket levede op til den standard, der skal til for at møje sin manke op, i en af hans hatte!
Men forsiden af Ekstra Bladet er vel sagtens også en form for omtale - Godt tænkt Karl Oscar!
KAO
0 kommentarer :
Send en kommentar