Fra tid til anden, falder vi nok alle sammen lidt i staver foran vores tv, apparatet der for år tilbage blev fremhævet som 'husalteret'...vist nok en, forlænge siden forgangen titel, der nu er tildelt vores pc og patter (læs Ipads).
Og det skete så for mig i går aftes - jeg ved ikke hvorfor jeg altid 'staver', når der reelt ikke er noget at 'stave' til, men det er måske bare sådan det er for de fleste. Man gider ikke rigtig rejse sig og nu havde man lige skabt det her hul, til at lade som om man ikke er hjemme, og så starter man kanalrundfarten indtil øjet finder ro i et eller andet tilfældigt program.
Indrømmet! Mit øje fandt ro i et program med 'Puk & Herman' der taler med og laver et måltid, til en kendis - og det handlede om svin!
Jeg var ikke helt med fra starten, men hvorom alting er, så fik Herman produceret flæskesvær oven på hovedet af dyret. Det blev nærmest en gyser for mig - ikke, at jeg ikke også værdsætter grisen som fabelagtig national spise, for det gør jeg. Meget! Men på et tidspunkt frygtede jeg, at se en af programmets deltagere med et knasende sprødt griseøre, hængende fra mundvigene.
Det skete heldigvis ikke - i hvert fald ikke på den måde som min hjerne havde skabt den film.
Men hvad dette fine program ellers gjorde for mig, var at sætte tiden lidt tilbage... Til dengang hvor CAS og jeg var unge - yngre, ikk'!, og hvor vi arbejdede på 71-Nyhavn Hotel, når vi ikke gik på Gymnasiet. Det var fandme sjovt!
Vi var stuepiger eller 'gik med minibar' som det hed sig. At gå med minibar betød bare at man gik ind på værelserne og fyldte op, hvad gæsterne måtte have tømt i deres minibar det forgangne døgn.
Ved ansættelsen blev vi fortroligt sat ind i kunsten, at kunne gå i et med væggene, og være usynlige for gæsterne.
Allerede dér!! Hvis man tog et hurtigt view af os dengang, så var det utopi at forestille sig, at vi ville gå op på gangene og være helt hemmelige.
CAS med nærmest punker pikes og sjove farver i håret, matchende make-up og røde 20-huls DrMartens og jeg selv med dreadlocks i en gigantisk 'hestehale' iført 4-farvet Converse og stribede strømpebukser. I øvrigt to looks som hotelmanageren selv toppede ved at iføre os stedets uniform som bestod af en koboltblå polo-shirt og en bordeaux nederdel med forklædeklap.
Sådan dér! Nu var vi sgu på lige fod med enhver anden Marvel agent, helt hemmelige og klar til mission impossible.
Nå men ok, vores udseende var faktisk lidt et sidespor til mine tanker omkring grisehovedet, men selvfølgelig ikke til at komme udenom, når tankerne falder på vores tid på hotellet.
Vi stiller tilbage til grisehovedet.
Når vi spiste frokost på hotellet skete det i den tilhørende restaurant 'Pakhuset'.
Naturligvis ikke imens der var gæster, men i tiden imellem morgenmadsservering og klargøring af frokostbuffet til gæsterne.
Og der sad vi så, hele flokken af tøsebørn, imens kokkene og tjenerelever piskede ind og ud af køkkenet med delikatesser til det lange bord.
Ved juletid skete der det, mine tanker blev hensat til, da jeg så Herman ondulerer grisehovedet i går.
Man placerede, midt på julefrokost-buffeten, et røget grise hoved, stateligt pyntet op med æble og persille i den åbne mund (måske havde den måbet dumt, da det blev dens tur på skafottet) og med det æggegule mayonaise-hår sirligt redt imellem ørene. Der stod dyret så på sin sølvbakke og havde sagt farvel til livet, til fordel for at ligne Babe den kække gris, i røget version på en julebuffet.
Meget mærkeligt.
Jeg blev så ked af alle de grise der måtte gå rundt uden hoveder på i hele December måned, for det skete jo hver dag det her, så jeg følte at min indre aktivist måtte gøre noget for grisebestanden.
Jeg startede bare med at spørge tjenereleven der slæbte hovedet ind, om hvor mange grisehoveder der sådan samlet set blev anvendt til stedets jule stunt?
"Men det er da kun det her ene hoved, vi bruger igennem hele måneden" svarede knægten.
....???? Og lige dér, havde det ikke været fordi Babe som en fingerregel altid sørgede for, at min appetit var forstyrret, så tror jeg faktisk jeg var kommet til at kaste lidt op i min mund....
Jeg henviste til, at vi jo så der var dækket op med hoved hver eneste dag, hvortil min kilde svarede;
"Nå, ja, men efter frokost bliver hovedet sat ud til Muhammad i opvasken, så fixer han det til i morgen!"
Stakkels Muhammad - i mere end en forstand!
KAO
0 kommentarer :
Send en kommentar